Forbrugerne har milliongæld til Vesthimmerlands Forsyning

VESTHIMMERLAND: Vandselskaberne i Danmark har cirka 150 millioner kroner til gode i ubetalte spildevandsregninger. I Vesthimmerlands Forsyning er beløbet på 1,35 millioner kroner, og langt størstedelen skyldes af private forbrugere.

Dansk Vand- og Spildevandsforening, DANVA, ønsker at få mulighed for at inddrive restancer selv og desuden at lukke for vandet hos de kunder, der nægter at betale for afledning af spildevand.

Det bakker direktør Morten Aaby Nielsen i Vesthimmerlands Forsyning op om, og han ser gerne, at vandselskaberne får fortrinsretten til inddrivelse af gæld tilbage.

- Den mistede selskabet, da det blev privat, og det betyder, vi ikke kan lave udlæg i for eksempel lønninger, og det er en udfordring, fordi nogle kunder ikke betaler spildevandsafledning, siger Morten Aaby Nielsen.

Kan ikke eller vil ikke

Cirka 16.000 spildevandskunder har fået deres manglende betaling for afledning af spildevand overgivet til SKAT, der er lovpligtig inddriver. Hvis ikke SKAT får de i alt cirka 150 millioner kroner hjem, vil vandregningen stige tilsvarende hos de øvrige kunder.

- Folketinget vedtog sidste år en aftale om, at forsyninger skal kunne inddrive selv, men vi venter stadig på, at Skatteministeriet udmønter forligskredsens løsninger. Situationen viser med al ønskelig tydelighed, at vandselskaberne bør have mulighed for at inddrive restancer med fortrinsret selv og kunne lukke for vandet hos de kunder, der ikke betaler, siger formand for DANVA, Lars Therkildsen, og tilføjer at inddrivelsen hos SKAT fungerer så langsomt, at der konstant mangler trecifrede millionbeløb i ubetalte regninger, hvilket medfører økonomiske tab og højere takster for øvrige kunder.

- Det, synes vi, er åbenlyst uretfærdigt, siger Lars Therkildsen.

Formand for bestyrelsen i Vesthimmerlands Vand, Jens Lauritzen, er enig men vælger også at se lidt nuanceret på skyldnerne.

- Da jeg var borgmester i Løgstør, og fandt ud af hvor meget kommunen havde tilgode hos borgerne, da tog jeg fat i vores pantefoged og sagde, vi skulle have de her penge i kassen. Han fortalte så om forskellen på dem, som ikke vil betale, og dem som ikke kan betale. Det har jeg holdt mig for øje lige siden. For nogen vokser gælden dem over hovedet, og det var måske bedre at lade dem i fred, og så gå efter dem som ikke vil betale. Vi kan jo se, om de har en fornuftig økonomi, og hvis de kan betale, så skal de selvfølgelig det, siger Jens Lauritzen.

Ringer kunderne op

Knap en fjerdel af de cirka 16.000 kunder, der har en spildevandregning liggende hos SKAT til inddrivelse, er erhvervskunder, viser en DANVA-opgørelse fra 2016.

I Vesthimmerlands Kommune ligger det tal på omkring ni procent, og resten skyldes altså af privatkunder. Men at SKAT står for inddrivelsen er en sandhed med ret store modifikationer. For Vesthimmerlands Forsyning gør selv et stort stykke arbejde for at få gælden i kassen - og for ikke at skulle overdrage inddrivelsen til en organisation, der lige har eftergivet over fem milliarder, fordi den ikke har kunnet kapere inddrivelsesopgaven.

- Vi sender to rykkere, men vi ringer også kunderne op. Og opringningen gør en stor forskel. Så vi tager kontakt til dem så vidt som muligt, og så har vi respekt for, at det kan være svært at betale nu og her. Men så kan de lave en afdragsordning, og det er der faktisk mange, som ikke ved, siger Morten Aaby Nielsen.

Først efter den proces sendes gældsinddrivelsen til SKAT.

Som reglerne er nu, må vandselskaberne kun lukke for vandet hos de kunder, der ikke betaler for drikkevandet.

Langt den største ubetalte gæld ligger på spildevandsdelen, og der tegner sig et mønster for disse ubetalte regninger. Flere har tilsyneladende fundet ud af, at der ikke rigtig sker noget, hvis de nøjes med kun at betale en del af deres vandregning.

Løsningen har Jens Lauritzen et bud på, og han mener, det kan være en mere effektiv metode.

- Der kunne være en idé i, at det også var Vesthimmerlands Forsyning, der sendte regninger ud på både dagrenovation og vandafgiften. Så kunne det være, flere folk tænkte, at den regning må jeg hellere få betalt. Men det er noget, jeg arbejder politisk på. Det, der er galt lige nu, er, at SKAT har meldt ud, de ikke driver gæld ind, og så er der nogen, som bevidst ikke betaler, og det går bare ikke, siger Jens Lauritzen.