Foråret budt velkommen i Aars

Af Ture Damtoft, Søndag, 27/03/2022 15:18

AARS: Forårsmessen i Aars har ladet vente på sig, men endelig kunne flere tusinde gæster fra hele Himmerland igen komme på besøg og se, hvad de mange udstillere havde at byde på.

Det var alt lige fra et par shorts til sommeren, en massagestol, robotplæneklippere, selvfølgelig biler og en rask politisk diskussion med en af de mange både lokale, regionale og nationale politikere, der var ud og møde og ikke mindst snakke med borgerne.

Underholdningen stod bla. et par spillemænd for i Hal2, hvor man kunne vippe med fødderne til musik og en kold drik.

Søndag eftermiddag fik Lune Carlsen med Kim Larsen numre så godt fat i et publikum, som det nu kan lade sig gøre i et sindigt hjørne af Jylland - der blev ligefrem nikket med hovedet, klappet i hænderne og sunget forsigtigt med.

- Det har været et par gode dage. Vi har igen haft et bredt udvalg på standene, og vores underholdning med gospelkor, trylleshow og Lune Carlsen var en succes, siger Brian Otte.

Læs mere i Aars Avis.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"