Forår i Støvring Svømmehal

Tirsdag, 27/04/2010 14:37

STØVRING: Svømmehallen holdt for en måneds tid siden sin 15 års fødselsdag. Omkring 80 mennesker var mødt op fredagen op til børnenes  påskeferie for at hylde Svømmehallen og fejre dagen med et glas rødvin eller 2.400 fyrfadslys var tændt og funklede i tusmørket. De badende nød en drink i det varme bassin og ligeledes var der til tilskuere på bassinkanten et lille glas.
Det eneste, der manglede var det store rykind. Kun en brøkdel af det forventede publikum dukkede op. Om det var det gode vejr, der drillede arrangørerne, eller hvad det skyldes, kan der kun gisnes om. Svømmehallens formål med dette store to- dages arrangement, var i al fald at vise kunderne – såvel i motionscenter som i svømmehal – at de værdsættes.
Efter jubilæummet stod påsken for døren. På helligdagene var Svømmehallen  lukket for offentligheden, mens håndboldspillere fra såvel Danmark, Tyskland og Norge kunne boltre sig i bølgerne. Det var det årlige Puma Cup stævne, som havde en del af sine deltagere nede at bade.
På helligdagene var der som bekendt lukket for svømmere, og nu står der atter nogle helligdage for døren. Heller ikke her vil der være adgang for offentligheden. Svømmehallen kan desværre ikke hamle op med de diverse andre sager, som folk foretager sig, når de har nogle ekstra fridage.
Svømehallens motionscenter holder åbent alle helligdage, dog med ændrede åbningstider.ꆱ
Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"