Forår i Skarp Salling

Tirsdag, 27/04/2010 14:06

Lørdag den 24. april var der forårs-blomstermarked i Skarp Salling Brugs.
Der var rig lejlighed til at mærke, at det nu virkelig er blevet forår, vejret var dejligt og solen skinnede. Rigtig mange lagde vejen forbi, for at få blomster med hjem i det gode vejr. Andre benyttede sig også af tilbuddet om at komme på en motionstur enten på cykel eller gåben. OK benzin hyrede kunder sammen med SBV og delte fodbolde ud til interesserede kunder. Bagefter al motionen og den friske luft var bestyrelsen klar med grillpølser og øl, hvilket altid er et tilløbstykke.
Samtidig blev  det første spadestik taget til ny tilbygning. Der skal bygges 280 kvadratmeter butiksareal ud mod syd og parkeringspladsen skal udvides. Håndværkerne er klar til at gå i gang og byggeriet forventes afsluttes omkring juli. Herefter skal der bygges til indganspartiet, hvilket forventes færdigt sidst på sommeren.
På billedet ses uddeler Lennart Christensen og formand Gitte Stæhr i fællesskab tage det første spadestik.
De andre billeder er fra blomstermarkedet.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"