Folkeskolens økonomiske udfordringer

Forbruget er gået op,
elevtallet ned
Et kig i de seneste tre års regnskaber viser, at både budget og forbrug på skoleområdet har været støt stigende i takt med at elevtallet er faldet. Der har været øgede udgifter bl.a. til transport, private skoler, efter- og
friskoler. Det der især har belastet økonomien er specialområdet, altså specialundervisning i de almindelige folkeskoleklasser samt udgifter til børn med behov for specialundervisningstilbud i andre kommuner.
Det stigende forbrug understøttes af konkrete tal. I 2007 var der budgetteret med 256 mio. kr. og i 2009 med 274 mio. kr. til børne- og ungeområdet. I de samme to år var det reelle forbrug hhv. 262 mio. kr. og 284 mio. (justeret for 3 % inflation).
Antallet af elever var 3916 i 2007 og i 3838 i 2009. Princippet i den økonomiske bevilling til folkeskolen bygger på flere elever = flere resurser og færre elever = færre resurser. Herudover tildeles der økonomiske midler til specialundervisningen og specialskoler.
Desværre fortsætter tendensen indenfor børne- og ungdomsområdet i 2010 hvor der, på trods af yderligere budgetbevilling, er forudset et merforbrug på ca. 17 mio. kr. Derfor har byrådet allerede stillet yderligere 10 mio. kr. i udsigt, hvilket der er fundet reduktioner for indenfor andre udvalgsområder. Til gengæld skal Børne- og Ungdomsudvalget også selv medvirke til at bringe overensstemmelse mellem budget og forbrug.
Der er truffet beslutninger, som her og nu får indflydelse på folkeskolen. Dels skal alle skoler reducere deres budget med 1%, og dels må der, af overførte (opsparede) beløb fra 2009 til 2010, kun anvendes 20%. Herudover er det besluttet at årgangene 4.-9. klasse fraviger hensigtser-klæringen om tildeling i forhold til det vejledende timetal i det kommende skoleår 2010/2011. Samtidig er der sat fokus på tildeling og styring af specialundervisning, og de særlig tilbud, hvor forbruget for Rebild Kommunes vedkommende er steget dobbelt så meget som i resten af landet.
 
Med i fællesskabet
Målet for specialundervisningen er, at så mange elever som muligt inkluderes i normalundervisningen, men med støtte enten individuelt eller i klassen. Generelt er der i vores folkeskoler lavet tiltag til at støtte det mål. Bl.a. er der på alle skoler uddannet mindst én AKT-vejleder. Det står for Adfærd. Kontakt og Trivsel, og det vil sige, en vejleder med specifik viden til at håndtere børn, der har disse problemer. Endvidere er der uddannet læsevejledere på de enkelte skoler, og på hver skole arbejdes der målrettet med at tage børn med problemer ind i fællesskabet i stedet for at udelukke dem fra fællesskabet, i daglig tale LP-modellen.  

Faglighed og økonomi skal gå hånd i hånd
I Rebild Kommune – og stort set i alle landets kommuner – arbejdes der i år med at skabe tilbud hvor faglighed og økonomi går hånd i hånd. Sagt med andre ord, det dyreste tilbud behøves ikke at være det bedste tilbud. Målet er at yde en tidlig indsats i børnenes liv og skabe tilbud med rigtig god faglighed, gerne tæt på børnenes bopæl for at undgå lang transporttid og anbringelser.

Reduktioner kan mærkes
Den øvelse skolebestyrelser, skoleledere og lærere samt ansatte og politikere i øjeblikket deltager i er på ingen måde spændende for reduktioner kan mærkes. Som politikere må vi vedkende os ansvaret om, at styre den økonomi vi har, og anvende pengene bedst muligt under skyldig hensyn både til folkeskolen i almindelighed og til de svageste elever med et særligt behov.
Det politiske mål er fortsat, at folkeskolen, der er ét af vores vigtige kerneområder, skal styrkes med gode undervisningsmiljøer, dygtige lærere og ledere og gerne med endnu friere muligheder for at drive folkeskole til glæde for elever og forældre.