Folkekirkelig fotoudstilling kan nu ses i Suldrup

Onsdag, 18/08/2010 09:37

SULDRUP: De bedste billeder fra en fotokonkurrence med titlen ”Skyd din kirke” afholdt af Aalborg Stift kan nu ses i Suldrup Sognehus. Kirkebygning i morgendis, graveren på arbejde eller børn i kirken. Ja, Folkekirken er fuld af gode motiver. Derfor afholdt Aalborg Stift i efteråret 2009 en fotokonkurrence, hvor fokus skulle rettes mod kirken og det, der foregår i og omkring den.

Det blev til 213 indsendte billeder, som blev bedømt af en dommerkommite bestående af daværende biskop Søren Lodberg Hvas, fotograf Casper Tybjerg og fotograf Jes Asmussen. Førstepladsen gik til Søren Meng Sørensen, Storvorde, for et foto af en dreng til lysmesse. Som følge af billedernes høje kvalitet, blev det besluttet at lave en vandreudstilling med tyve billeder fra konkurrencen.
Billederne kan ses i Suldrup Sognehus fra den 18. august til og med den 5. september alle dage.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"