Fire sigtet for vold

Af Torsten Hansen, Mandag, 22/03/2021 10:26

MOSBÆK: - Årsagen er muligvis noget kærestefnider, siger politikommisær Jørn Kresten Nielsen, Nordjyllands Politi, da han bliver spurgt om en årsag til, at fire personer natten til lørdag begik voldeligt overfald på to unge mænd fra Aars.

Politiet modtog kl. 02.53 lørdag anmeldelse om et knivstikkeri på Mosbækvej. Fire personer forlod stedet i bil. Overfaldet gik ud over en 25-årig og 26-årig mand fra Aars. Den ene har fået punkteret en lunge, men er uden for livsfare.

Tre af de fire, en 21-årig fra Vegger, en 23-årig fra Nibe og en 41-årig fra Vadum blev anholdt samme lørdag og fremstillet i grundlovsforhør. De er nu varetægtsfænglet til 7. april.

Dommeren fandt begrundet mistanke og sigtede de tre efter straffelovens paragraf 245.

Den fjerde person, en 26-årig fra Nibe blev anholdt søndag og fremstilles i grundlovsforhør i dag mandag.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"