Fightere samlet og spredt til Stafet for Livet

Af Ture Damtoft, Lørdag, 12/06/2021 12:24

AARS: Den årlige Stafet for Livet blev begyndt med en samling af 34 fightere i anlægget i Aars.

Anført af Kimbrergarden gik de en symbolsk runde, inden de spredes på 30 forskellige ruter rundt omkring i Aars samt Støvring og endda København.

Coronaen satte igen i år en stopper for det store arrangement i anlægget, men begyndelsen på de 11 timers Stafet for Livet blev markeret her, og det gør afslutningen i aften også.

- Vi er rigtig glade for at kunne invitere jer med i anlægget igen i år. Selvom vi ikke kan kan samles, har vi omkring 400 deltagere tilmeldt, som går ruterne i Aars. I aften kl. 22 har vi lysceremonien i anlægget, og man kan købe en pose helt frem til kl. otte. Vi har solgt 138 indtil nu, og det er nok til et hjerte, men vi vil selvfølgelig gerne sende mange flere op, sagde formand for Stafet for Livet Aars, Pernille Haurum, i sin velkomsttale.

Læs mere i Aars Avis...

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"