Festlig indvielse af udvidet Dagli’ Brugs

Tirsdag, 09/03/2010 20:29

Få minutter efter kl. 15.00 åbnede dørene til Dagli’ Brugsen med en trompetfanfare og herefter trådte uddeler Per Bisgaard frem: - Jeg byder jer velkommen til jeres butik. Udvidelsen af butikken har kun ladet sig gøre i kraft af jeres medvirken. Per Bisgaard fortalte, at udvidelsen af butikken havde været på ønskesedlen længe og at spadestikket langt om længe blev taget sidste efterår i uge 43.
Han gav herefter ordet til kædedirektør Preben Jensen, Preben Jensen påpegede vigtigheden af sammenhold i et lille samfund som Hvalpsund - ikke mindst for at kunne bevare en butik som Dagli’ Brugsen. Han roste brugsforeningen for sin fremsynethed og ikke mindst uddeler Per Bisgaard og hans personale for sit store engagement og gode betjening overfor kunderne. Herefter klippede Preben Jensen det røde bånd til butikken og de mange kunder blev budt indenfor i de udvidede og omforandrede lokaler med tre nyindrettede afdelinger, hvor der ud over gode tilbud også ventede en forfriskning og andet godt til ganen.
Dagli’ Brugsen har i år 100 års jubilæum og butiksudvidelsen er blot en af de markeringer der finder sted i året.

Se flere billeder fra indvielsen - her

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"