Femte klasserne fra Rebild kommune til spændende dag i Rold Skov

Onsdag, 23/06/2010 10:02

Onsdag den 16. juni mødtes femte klasses elever fra Øster Hornum, Suldrup, Kirketerp og Skørping Skole til en spændende idrætsdag i Rold Skov med anderledes idrætsoplevelser.
Det var Dansk Skoleidræt, Nordjylland, der i samarbejde med det fælleskommunale skoleidrætsudvalg, Søren Risborg, naturvejleder ved Rebild Naturskoler og Kim Øbro, skovarbejder ved Skov- og naturstyrelsen, der stod bag idrætsdagen.
De mange forventningsfulde elever mødte kl. 9.00 ved Naturbasen ved Skørping Skole og blev dernæst fordelt i hold på tværs af klasser og skoler. Herefter ventede et udfordrende GPS orienteringsløb med hårde discipliner inden for skovfitness og viden om skovens dyr.
De mange børn havde en god dag i skoven med nye og spændende oplevelser i bagagen samt mange mygstik.
    

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"