FDFere i Sønderholm-Frejlev har besejret intetheden!

Onsdag, 10/06/2009 01:28

Den altopslugende intethed truede hele verden ved at komme snigende, men 35 FDFere fra Sønderholm-Frejlev drog i Kristi Himmelfartsferien på sommerlejr til Hammer Bakker og gik modigt i kamp mod intetheden!
Lejren bød i øvrigt på oplevelser som lejrbål, kyllingestegning på pind, natløb, styltegang, lejravis, slikbod og masser af leg. Af udfordringer fik FDFerne bl.a. mulighed for at prøve, hvor mange, der kan være i en Suzuki, og det lykkedes at få hele 28 FDFere i bilen på én gang – så måske er der ikke brug for så mange forældre til at køre næste gang, når alle kan være i én bil? ☺
FDFerne ristede også melorme på en konservesdåse, så der var mulighed for at få et alternativt proteinrigt kosttilskud!
Den endelige udfordring var heldagsløb i Hammer Bakker med masser af  poster undervejs, hvor FDFerne fik brug for alle egenskaber (og enkelte måtte have opfriskning i brug af kort og kompas), inden de til sidst kunne erklære intetheden for besejret.

Nibe Avis, 10. juni 2009

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"