FC Himmerland hjemvendt fra Holland

Onsdag, 19/05/2010 09:45

Torsdag morgen Kristi Himmelfartsdag drog 11 U19 spillere fra FC Himmerland af sted til Top Oss Cup i Holland.
Turen hang længe i en tynd tråd, men på grund af et helt fantastisk arbejde af Henrik Lykkegaard, lykkedes det i 11. time at få samlet 11 mand som var helt klar til at komme af sted.
Holdet bestod af fire fra det normale U19 hold, tre fra U17 samt fire lånespillere.
Holdet har klaret sig helt fantastisk under stævnet. De spillede seks kampe: Fire uafgjort 0-0, en sejr på 3-0, modstanderne kunne ikke stille hold og endelig tabte de 1-2 til de senere vindere af turneringen fra Belgien.
Alt i alt må man sige, at de har spillet en hel fantastisk defensiv turnering, og som cheftræneren/målmanden udtalte, så havde han aldrig spillet bag sådan et godt forsvar.
Med kun 11 mand af sted, var de rimelige sårbare, og skæbnen var heller ikke god ved dem. Den enlige målscorer, Palle Søe - Nielsen, fra første dag, fik en skade og kunne ikke spille resten af kampene. Drengene fik fat i en kørestol, så han kunne være med på sidelinjen.
U15 som også var med på turen, var så venlige at låne U19 holdet et par spillere, så de kunne stille fuldt hold.
U19 holdet endte på en flot fjerde plads og kom hjem med en rigtig flot pokal samt en masse selvtillid, godt humør samt ikke mindst et rigtig godt sammenhold.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"