Fastelavnsfest i Vilsted

Fredag, 12/02/2016 11:32

Vilsted Friskoles Venner afholdt søndag eftermiddag fastelavnsfest for alle interesserede. Forud for festen var der fastelavnsgudstjeneste i Vilsted Kirke, og tøndeslagningen foregik derefter i gymnastiksalen på Vilsted Friskole. 
Mange børn i fantasifulde udklædninger mødte forventningsfulde op.
Der blev kåret Konger og Dronninger i 3 forskellige aldersgrupper. Efter endt tøndeslagning var der slikposer, fastelavnsboller og slush-ice til alle børn, samt kaffe og fastelavnsboller til de voksne. Imens de voksne drak kaffe var der underholdning for børnene.
Festen blev afsluttet med kåring af de 2 bedste udklædte i hver aldersgrupper.
Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"