Farsø lader op til By Night

Fredag, 28/05/2010 10:10

Sammen med markedspladsen vil der også være en udstilling af Amerikanske biler.
For børnene har Sparekassen Farsø og Farsø Handelsstandsforening opstillet en klatrevæg, hvor man kan kravle 8 meter i vejret. Der er også mulighed for at prøve High Jumpere. Sparekassen Farsø vil til denne aktivitet lave forskellige konkurrencer.
Også Hotel Farsø vil være at finde på Store Torv denne aften. De har tændt op i grillen, og vil her servere kartoffelsalat, salat og grillet kød, ligesom drikkevarer kan købes til rimelige priser. Alt dette kan nydes i det opstillede telt, til musikalsk underholdning af ”Den syngende bager” fra Farsø.
I Farsø Rådhuscenter vil der være underholdning af den populære county sangerinde Wenche Hartmann.
Som det et tradition for By Night arrangementerne, vil Nørregades Bageri sidst på aftenen kigge forbi Store Torv for at sælge friskbagte varme rundstykker.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"