Far med familie til By Night i Aars

Af Ture Damtoft, Fredag, 28/05/2021 13:52

AARS: Indtil videre tilbyder meteorologerne 20 grader og solskin hele dagen, og butikkerne i Aars tilbyder en hel masse mere til Fars Dag By Night torsdag 3. juni.

- Vi trænger til lidt solskin, godt vejr og lidt glæde. Fars Dag bliver en skøn aften, hvor butikkerne står klar med gode tilbud og åbne arme til at give dem og hele familien en god oplevelse. Det tror jeg hele Aars By glæder sig til, og når vores gæster har købt det, de har brug for, så er der alt hvad far godt kan lide ude i Himmerlandsgade, siger Jan Stensgaard fra Wagner.

Som altid er der også masser af tilbud både i butikkerne og ude på gaden.

- Vi har et stærkt sammenhold i Aars Handel, og vi er gode til at støtte hinanden. Hvis vi bruger hinandens kræfter, kan vi løfte de større arrangementer som Fars Dag og By Night aftener til et niveau, som kan tiltrække en masse mennesker. Sammen kan vi have noget for hele familien både i butikkerne og ude i gaderne, og med 12 timers åbent er der tid nok for alle til at komme og få en glad oplevelse og en god handel. Alle butikkerne glæder sig helt vildt til den her aften, siger Lene Dahl Haldrup fra Bloom by Lene.

Læs mere og se programmet i Aars Avis...

 

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"