Første æresmedlem i Vildmoseforeningen blev Arne Fogtmann

Tirsdag, 22/06/2010 14:14

LILLE VILDMOSE: På den årlige generalforsamling i Vildmoseforeningen blev det første æresmedlem nogensinde udnævnt.
Foreningens formand Martin Sloth udtalte, at det en hædersbevisning, man ikke kan få alene ved at have været medlem af foreningen i mange år. For at blive æresmedlem i Vildmoseforeningen skal man også gennem mange år have leveret en massiv og helhjertet arbejdsindsats til gavn for Lille Vildmose. Dette lever Arne Fogtmann, Remisens særdeles aktive oldermand, fuldt op til og han modtager derfor den fornemme hædersbevisning. Han har på uselvisk vis leveret en meget stor arbejdsindsats for mosen gennem det store og anerkendte arbejde i Remisen i Dokkedal, sluttede formanden, mens han præsenterede det synlige bevis på hæderen. Arne Fogtmann fik et flot diplom samt en forgyldt vildmosespade i sølv.
Arne selv var meget beæret over hædersbevisningen, som han modtog dagen efter generalforsamlingen, og siger at han er stolt vil bære spaden ved alle festlige lejligheder. Jeg tager den dog ikke på når vi arbejder på Remisen i Dokkedal. Jeg er stolt over at være blevet udnævnt til æresmedlem, og jeg takker mange gange for tilliden, slutter han.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"