Et godt år for Støvring Seniorer

Onsdag, 02/03/2016 08:31

STØVRING: Charles Waring fortsatte med at fortælle, at samarbejdet i bestyrelsen fungerer rigtigt godt, og når man samtidig får så god opbakning fra medlemmerne, når der arrangeres underholdning og aktiviteter, så føler man, at det har været det hele værd.  
Der har været 11 arrangementer i Stubhuset med bl.a. musik, underholdning, foredrag og dans, og ikke mindst to gange banko.
Årets højdepunkt var nok da Lis & Per var i Stubhuset og underholdt godt 200 medlemmer.
Foreningen har været på bustur to gange i 2015:  Løvspringstur i maj til Bunkermuseum i Hanstholm, med godt 125 deltagere, og løvfaldstur i september gik til Herregårdsmuseet på Gl. Estrup med godt 100 deltagere
Afslutning på året 2015 foregik traditionen tro på Shell Motel til en rigtig god  julefrokost. ”Husorkestret” fra Mastruplund var også med. Godt 100 deltagere fik sagt god jul.
Jørgen Rasmussen og Charles Waring blev genvalgt til bestyrelsen for to år, og Flemming Madsen blev valgt til bestyrelsen for 1 år. Else Thomsen blev valgt som førstesuppleant og Jørn Mathiesen andensuppleant, og Jørgen Andersen blev valgt som revisor for to år. Revisorsuppleant blev Peter Trads, og fanebærer Peter Christensen blev genvalgt, ligesom Charles Waring  som fanebærersuppleant.
Der blev også gjort opmærksom på foreningens nye hjemmeside.
Lene Aalestrup, formand for Kultur og Fritidsudvalg i Rebild kommune, var gæstetaler efter generalforsamling og kaffe, og hun kunne fortælle om sin opvækst i lokalområdet, samt hvordan samarbejdet i kommunalbestyrelsen hænger sammen, samt andre interessante  aspekter i lokalpolitisk sammenhæng.
Efterfølgende konstituering af bestyrelsen: Formand Charles Waring, næstformand Finn Sørensen, kasserer Jørgen Rasmussen, sekretær Flemming Madsen og medlem af bestyrelsen Mette Christensen.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"