Et forkert glansbillede

Trivsel er vigtig – også i en krisetid, siger Fru Borgmesteren i Rebild kommune flankeret af personalechefen og kommunal direktøren i et medie stunt i nordjyske d 25 juni.
Så kommer der en opremsning af floskler som, at alle udvalg nu har accepteret at  vi skal løfte i flok, det gør ondt nu i økonomien men vores kære medarbejdere kan godt holde til at få hugget hovedet af, de kravler bare op på hesten igen. Og så skal medarbejderne have lov til at blive vrede, kede af det og skælde ud, med eller uden hoved.
Kommunal direktøren fortsætter, mindre er et grundvilkår fremover i Rebild kommune.
Hele stuntet handler om at vi skal spare penge i Rebild kommune, mere nu end nogensinde, og da vi ikke har for vane at søge om de ekstra midler som regeringen har smidt ud til særlige fattige kommuner. Vi skulle jo nødig tabe ansigt overfor VKO og KL hvor  borgmesteren sidder som formand for det sociale område, ellers kunne det jo være en udmærket redningsplanke.
Vi skal så til, at spare nu, hvis ikke borgmesteren og personalechefen med kommunal direktøren havde siddet så langt væk fra dagligdagen ville i vide, at spare … det har vi gjort meget meget længe, konsekvenserne af nedskæringerne og indskrænkningerne har vist sig for læææænge siden, nemlig ekstremt mange sygedage indenfor visse fagområder, herunder ældre området.
Det er ikke ledelsens fejl på de enkelte ældre centrer de har udstukne rammer at arbejde under, heller ikke mig eller mine kvalificerede kolleger fejl, vi pålægges selv at dække ind under sygdom ferier, være fleksible i vores arbejdsform og ikke vide hvad man skal når man møder ind på jobbet, om man skal være ude eller inde, i den eller den afd., til stor frustration for os og beboerne og mange andre fustrerende og overivrige forslag for at få økonomien til at hænge sammen.
I ved jo godt, at der ikke kommer flere penge til kommunerne fordi VKO har givet skattelettelser til de i forvejen velstillede og samtidig med en 0 vækst som  koster 0,7% om året så skal Rebild kommune spare yderligere og i reduktions kataloget, går det hårdt ud over præcist vores område.
Det gør bare så ondt i kroppen og i sjælen hver dag og dette medfører sygedage dagligt og koster mange penge, og faglig udvikling er sat i stå, så nu begynder vi , at  tale om opbevaring af vores ældre medborgere, det er den udvikling der skal vendes.
Så det  glansbillede der fremstilles af samhørigheden mellem den øverste ledelse og os der skal ha hovedet hugget af det er vanskeligt at få øje på.