En stemme på mig er ikke en stemme på Lars Løkke

Mandag, 03/06/2019 08:59

Gitte Lopdrup, Jyllandsgade 28, Aars, regionsrådsmedlem og folketingskandidat (B), skriver:

 

Hvem peger Radikale Venstre på som statsminister?

På mine ture rundt i det nordjyske melder det samme spørgsmål sig igen og igen: “Hvis jeg stemmer på dig, støtter jeg så Lars Løkke?”

Svaret er nej!

Radikale Venstre vil en ny retning for Danmark. Vi vil investere massivt i klima, velfærd og uddannelse, og så vil vi væk fra symbolpolitik som fx vildsvinehegn, asylø og omfartsveje. Vi vil have rigtige løsninger på virkelige problemer.

Derfor peger vi på Mette Frederiksen som regeringsdanner.

Som regionsrådsmedlem er min tilgang til politik, at man kan få meget god politik igennem, hvis man kan samarbejde, indgå kompromiser og ikke har brug for at tage æren for resultatet.

Derfor mener jeg også, at det aldrig har klædt nogen at stille ultimative krav.

 

 

 

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"