En krigslæge på mission

Tirsdag, 16/02/2016 10:03

KLARUP: Det er lykkedes Lions Club Klarup at få læge Wiera Malamá Jensen, bedre kendt som ”Mamma Doc”- til at holde foredrag på Sejlflod Hotel, Storvorde, tirsdag den 23. februar 2016.

Krigslæge

Mama Doc har arbejdet som krigslæge i bl.a. Irak og Afghanistan, og er en af Danmarks mest erfarne krigslæger. 

Wiera har i løbet af de 17 års mange udsendelser til især Balkan oplevet flere krigshandlinger end mange soldater. 

Wiera er bare en ”Doc”, der i krigszoner ikke bare ønsker at hjælpe tilskadekomne soldater, - det er jo det, hun er ansat til -, men også insisterer på at yde nødlidende civilbefolkninger lægehjælp, og det bringer hende ofte på kollisionskurs med sine overordnede. 

En samvittighedsfuld læge 

Hvad enten det drejer sig om døende børn i Balkans flygtningelejre, raketangreb i den irakiske ørken eller konflikter mellem lægegerning og militær rangorden i Afghanistan, er ”Mamma Doc” historien om en samvittighedsfuld læge, der tager lægeløftet meget højtideligt, en ukuelig fighter, der til stadighed kæmper for sine principper og idealer, og som ikke er bleg for at påtale fejl og forsømmelser hos visse kolleger i det danske forsvar, der tager lidt lettere på lægeløftet.

Personlig beretning

Hun fortæller sin personlige beretning, både om sit civile og professionelle liv - som er en beretning direkte fra fronten i eks-Jugoslavien, Afghanistan og Irak. 

Hun er vokset op i en russisk-jødisk familie i Polen. 

Hun blev forfulgt som jøde og flygtede som 16 årig sammen med familien til Danmark, hvor hun blev militærlæge. 

I alt 10 missioner er det blevet til, samtidig med at hun har passet et arbejde som almenpraktiserende læge i Frederikshavn. 

Mama Doc bor i Lyngså, men har ofte udskiftet privatadressen med mere ydmyge lokaliteter i krigslejre rundt om i verdens brændpunkter.

Foredrag i fritiden

En stor del af Wiera Malamá Jensen fritid går med at holde velbesøgte foredrag om sit liv og sin tid som læge i det danske forsvar. 

Der er snart ikke et sted i Nordjylland, som hun ikke har besøgt, men hun rejser også rundt i andre dele af landet. 

Foredraget er for ALLE, så snyd ikke dig selv for dette foredrag – Kom og hør hendes fængslende og personlige beretning. 

Hendes usædvanlige karriere som militærlæge er udkommet som bog, som er udgangspunkt for foredraget. 

Der er kun plads til 100, og der serveres kaffe og kage, så tilmeld dig allerede i dag, da det er først til mølle princippet.

Se annoncen her i avisen...


Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"