En jubilæ’lig dag i Hvalpsund

Jubilæumsdagen blev fejret med jubilæumstale, kaffe og lagkage samt kuffertcirkus om eftermiddagen. Om aftenen deltog 170 af brugsforeningens kunder i en fællesspisning i anledning af jubilæet, i det opstillede telt på Dagli’ Brugsens parkeringsplads, hvor også en hoppeborg til børnene blev flittigt brugt.      
Et jubilæum er jo en glædens dag
Sådan lød indledningen på Jubilæumstalen, fremført af hvalpsund borgeren Søren Skovgaard Madsen.    
- Og det er jo som bekendt sundt, at fejre fødselsdag. Som statistikken viser, bliver de der fejrer flest fødselsdage, jo ældst.

Det er et sundhedstegn, at Hvalpsund Brugsforening kan fejre sin 100 års dag. Og det vel og mærke i så fin en form, aldrig før været så stor, aldrig før været så fin, aldrig før været så tjekket.
I eventyr får Prinsen som regel Prinsessen og det halve kongerige. Men hvis Hvalpsund Brugsforening er Prinsen, har han ikke fået det halve kongerige, nej han har kæmpet for sit kongerige, som nu eneste dagligvareforretning i sit kongerige – Hvalpsund.
Jeg husker tydeligt historien om købmanden, der opførte bygningen, hvor nu Lord Nielson har til huse. Han ville være købmand på stedet, men det varede kun en kort tid, der var jo heller ingen by. Byerne, de tre små samfund herude – Louns, Øen/Illerisøre og Hole havde jo deres købmænd, ja den i Hole var vel næsten en købmandsgård, her kunne bønderne købe så at sige alt, hvad der i det daglige var nødvendigt for dem. Her var salg af gødning og frø. En landmand kom en dag og skulle have nogle gulerodsfrø. Købmanden mente han havde en pose som lå oppe på loftet den          måtte han gerne få. Landmanden gik glad hjem og såede de dejlige frø, dagene gik der kom ingen gulerødder op, til sidst gik bonden hen til købmand Sørensen og klagede over de frø som nok var for gamle. Ved nærmere eftersyn lå posen med gulerodsfrø stadig på loftet, men der manglede en pose med kommen. Det var dengang, så langt tilbage, som først i 1900 tallet.
Brugsforenings tanken var jo ikke helt ny, den første Danske Brugsforening blev startet i Thisted i 1866 – initiativtageren var sognets præst og den fik navnet: Thisted Arbejderforening. Derefter gik det stærkt Brugsforening efter Brugsforening så dagens lys over det ganske land.
En del år før var det første andelsmejeri startet. Forenings og andelstanken var født – og den var kommet for at blive.
Jeg husker tydeligt historien om mændene - Kræn Overgaard og Jens Baadsgaard, der begyndte at snakke om at starte en brugsforening i bygningerne ved Sundvej/Illerisørekrydset, som var ideelle og ledige ja og ikke det uvæsentlige, - billigt til salg.
De fik mange andre mænd med på tanken, både mænd fra Øen – Louns og Skovbakker. Kvinderne kunne ikke rigtig se det fornuftige i projektet, man havde jo købmænd, som man var tilfreds med. Men selvfølgelig fik mændene deres vilje gennemført.

Husk det er over et hundrede år siden, som jeg lige har udtrykt, det var før verden gik af lave – ja før kvinderne fik valgret. Ja man skulle næsten ikke tro, at kvinderne havde et navn dengang – i de gamle medlemslister så langt op, som i 1920 er et kvindeligt medlem bogført som: Jens Madsens enke. (Kristine Madsen var hendes navn)
De fire hjørnebygninger
Den efter tiden store og flotte bygning – den første af de fire hjørne bygninger blev med navnet Hole og Omegns Brugsforening en realitet.
Et levedygtigt projekt kan man her efter 100 år konstatere.
Som i alle andre eventyr og situationer, må man igennem op og nedture. I 1910 kunne der mønstres 75 medlemmer, de 75 medlemmer havde samlet købt vare for kr. 17.789,70 og de fik i dividende udbetalt kr. 1.452,83. F.eks. havde førstelærer Justesen købt varer for kr. 441,89 og fået udbetalt 35,35 i dividende- jeg fandt også min bedstefar han havde købt for kr. 460,77 og fået udbetalt kr. 36,86 i dividende.
Det er desværre ikke muligt at finde navne på de første Brugsforenings uddelere, men det menes at Pedersen var den første, og der var så en senere, som hed Karlsen. I perioder var Brugsens situation meget kritisk, det er jo klart, når brugerne ikke tjener penge, ja så bliver det ikke til megen handel.
Der var barske tider, for en slagteko kunne man opnå den formidable sum af 35 kr. – ja og en spand sild kunne erhverves for 5 øre.
Men der kan nok nævnes flere grunde til, at Hvalpsund Brugsforening kom for at blive – da landbrugskrisen var værst, blomstrede fiskeriet, ja selv under den svære tid i fyrrene, klarede man skærene.
Stor kontinuitet
Men en god grund til, at man kan fejre 100 års jubilæum er den store kontinuitet.
Selvfølgelig har der været udskiftning i bestyrelsen, det siger sig selv, men mange formænd og bestyrelsesmedlemmer har taget en lang og god tørn. Blaabjerg, Bent, Per. Er det ikke fantastisk siden 1930, hvor der næsten kun har været fremgang år efter år, at der kun været disse tre uddelere, og ham der er der nu er jo en ung mand, som mindst og let kan holde en snes år endnu.

Inden der er for mange der begynder at rette på mig, så ved jeg godt at der var fire år i halvfemserne, hvor Per(Bisgaard) var ude at prøve vingerne andet steds, men Hvalpsund Brugsforening kunne ikke undvære ham, og så var det jo så heldigt, at han heller ikke kunne undvære den. Og så har mange gode medarbejdere udført et godt solidt arbejde, jeg nævner ingen navne – for ingen nævnt, ingen glemt. 
Ja hvad mener I?. Kan I forstille jer. Her hvor vi befinder os, lå der en gård bygget af kampsten, med port i laden, her ud til vejen. Denne gård udgjorde, sammen med en anden ejendom samt 4 -5 huse, området her. At nogen så på hjørnet, hvor vejen går ned til Øen/Illerisøre, kunne finde på at bygge en efter den tid stor og flot bygning. Var det galmandsværk, som mange mente? Nej det var fremsynethed. Få år efter blev Hotellet bygget, den røde bygning – så den gule manufakturhandel – også den hvide bagerforretning.
Det var fremsynethed så det basker. Mange år har de været brugt, været omdrejningspunkt for mange borgeres indkøb, fester m.m.
Hvalpsund ikke by før 1910
Hvalpsund var jo ikke by før 1910. Hvalpsund blev navnet på sundet imellem Salling og Vesthimmerland.
Navnet Hvalpsund kommer af de mange sælhunde hvalpe, som her solede sig på den lange tange. ærgedriften hed Hvalpsund, her boede færgemanden, og ville man fragtes over sundet fra Salling til Vesthimmerland måtte man hejse et flag/signal. Så roede færgemanden over og hentede de rejsende.
Jernbanen kom også til Hvalpsund i 1910, og det var naturligt at kalde den nye station Hvalpsund.
Hvalpsund færgehavn og fiskeri havn var snart en realitet, og pludselig stod hus ved hus, Illerisøre var bygget sammen med Hole, og der var snart huse helt ned til den gamle færgekro.
I 100 års Jubilæumsskriftet står der, at omegnen betragter os herude, som uvorne noget ”hvalpet” – det ry har vi levet godt med i mange år. Vi er præget af naturen, præget af fjorden, snart barsk, snart smilende.
I tiden da Hole og omegns Brugsforening så dagens lys, skrev vor store digter Johs. V. Jensen: Der er skovløst, fuldstændig åbent land, som vinden suser hen over, som over en tagrygning. Den blæst der kan stå her, dage og uger i træk med stadig samme styrke, som en usynlig bjælke i luften, må man vist søge sådanne steder hen som til Tibets højslette for at finde magen til. Jeg har da aldrig været på nogen plads i verden hvor det blæste værre, mere vedholdende og til alle tider på året, end her. - Det var Johs. V. Jensen der oplevede et skovløst Vesthimmerland.
I den natur har slægt efter slægt fundet sig tilpas – det er ikke Sallings fede lerjord bønderne her på egnen har haft udbytte af, her er der blevet knoklet og slidt. Her har fiskere igennem tiderne i barskt vejr slidt for sit udkomme, og her har de forskellige handlende måtte indrette sig meget efter vekslende op- og nedgangs tider.
Hvor er det flot - godt timet, at man her på 100 års dagen kan mønstre den flotteste forretning i miles omkreds.

Et stort tillykke til Hvalpsund Brugsforening – til uddeler, personale og bestyrelse. Godt gået!.