En indholdsrig "Dagpleje dag"

Tirsdag, 25/05/2010 13:05

KLARUP: Den kommunale dagpleje i Klarup fejrede onsdag den 12. maj traditionen tro den årlige dagplejedag, der holdes over hele landet i maj måned.
Dagen blev fejret med først et stort og meget flot optog gennem byen, hvor
barnevogne og klapvogne som sædvanligt var flot pyntet med blomster, flag og balloner.
Efter optoget samledes alle dagplejere og børn i Klarup hallen, hvor børnene rigtig kunne slå sig løs med forskellige motoriske udfoldelser, fortæller dagplejer Aase Jensen.
Dorthe Græsborg Frederiksen underholdt samtidig børnene med forskellige sanglege.
Det blev således en rigtig hyggelig dag, hvor mange forældre og bedsteforældre så deres små poder lege og hygge sig med mange kammerater.
I løbet af formiddagen blev der serveret boller, frugt, juice og kagemand til børnene. Disse lækkerier var venligst sponseret af hhv. Føtex, SuperBest, Fakta og Storvorde Bageri.
Det var således nogle meget trætte børn, der forlod Klarup Hallen, men det havde været en meget indholdsrig dag for dem, slutter dagplejer Aase Jensen. 

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"