En gevinst for beboerne og en gevinst for Aars

Af Ture Damtoft, Onsdag, 12/06/2019 09:24

Det socialpsykiatriske byggeri Kimbrerparken blev indviet i Aars tirsdag

AARS: - Jeg er sikker på, at dette byggeri bliver en gevinst for beboerne og for Aars, sådan sagde borgmester Per Bach Laursen, da han talte ved indvielsen af Kimbrerparken, de nye socialpsykiatriske boliger på Markedsvej tirsdag eftermiddag.

Sammen med regionsrådsformand Ulla Astman klippede han den røde snor til byggeriet.

Byggeriet er et særsyn, da der er tale om et fællesbyggeri for Vesthimmerlands Kommune og Region Nordjylland.

- Det er en rigtig god ide, at vi benytter hinandens kompetencer, siger Ulla Astman.

Kimbrerparken består blandt andet af 20 kommunale boliger, et tilsvarende antal regionale pladser, fælleshus med mere.

Udnyttelsen af fælles ressourcers lyder som det eneste rigtige. Alligevel findes der i regionen kun dette ene fælles byggeri, og der er lige nu ikke planer om andre.

Kommentarer
Kim Arvedlund

Man må da ikke håbe at Vesthimmerlands Kommune vil få visitationsretten over psykisk syge mennesker mere, det har jo fået fatale konsekvenser for både de syge og personalet som skulle passe dem.
Og stadig sidder den samme borgmester, kommunal direktør, sundheds direktør og Palle Jensen formand for sundhedsudvalget på de samme poster - her skal de øverste ansvarlige aldrig stå til ansvar for noget i kommunen - om det så er en budgetoverskridelse på 30 millioner på omfartsvej eller svinsk behandling af ældre og handicappede borgere - der nogle der er "fredet" i denne kommune.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"