En forrygende oplevelse

Mandag, 22/02/2010 13:42

Vester Hornum skole havde bedt dansekoreografen Petra Skovholm om at komme i uge 7, og undervise dans til alle børn og lærer på skolen, i forbindelse med skolens tværsuge.

Der er i løbet af ugen blevet arbejdet hårdt i grupper på tværs af alder og klassetrin. De fleste af grupperne er sat sammen af børn fra samtlige klassetrin fra 0-8 klasse (idet 9. klasse har projektuge deltog de ikke). Det betød at børnene lærte at samarbejde med andre, hvor der var en stor aldersforskel imellem de enkelte. Noget der har givet sammenhold og samvær, som gør, at mobning jo bliver en umulighed, idet man jo ikke mobber dem, man har haft det sjovt med.

Et sådant arrangement er kendetegnet for Vester Hornum skole, som er fantastiske til at lave tværsuger og samspil på tværs af klassetrinene.
Elever som oplever, at deres skolegang er præget af samspil, samarbejde og nærvær lærer bedre, fungerer bedre og bliver i den sidste ende til bedre mennesker. Det giver eleverne en styrke, de kan tage med sig ud i samfundet, når en gang de slipper skolen. Det er vigtigt, at vores børn har denne balast med sig videre i livet, og det er Vester Hornum Skole med til at give.

Som afslutning på denne fantastiske uge var der fredag den 19. Februar inviteret til danseopvisning i Vester Hornum Hallen. Her skulle alle elever og lærer så vise, hvad de havde arbejdet med igennem ugen. Forældre, bedsteforældre, børnehaven og dagplejen var inviteret og mødt op i flot antal for at opleve denne forestilling.

Der var taget udgangspunkt i moder jord, de fire elementer som er vand, ild, jord og luft. Eleverne var delt op og klædt ud efter hvilket af de fire elementer, de var del af. Moder jord blev behandlet dårligt, og hende og de 4 elementer kommer ud af balance, og så måtte der gøres noget. De enkelte elever og lærer var ligeledes en del af et kontinent,og de fire elementers ambassadører opsøger menneskernes syv kontinenter. De startede med Australien så Asien, Polarområderne, Europa, Afrika, Sydamerika og Nordamerika. De enkelte kontinenter havde hver deres dans som repræsenterede det, som var kendetegnet for netop deres kontinent.

For hver kontinent fik de fire elementer en kæde som de gemte, til sidst da alle havde været der blev kæderne givet vidrere til moder jord, som langsomt blev bedre og bedre til hun til sidst igen var hel igen. Nu kunne naturens elementer og jordens befolkning igen eksistere i gensidig respekt overfor hinanden. Forestillingen blev afsluttet med en fælles dans for alle elever og lærer. At se vores lærer "give den gas" sammen med eleverne var også en fantastisk oplevelse. Den indlevelse de udviste kommer kun, hvis man trives med det man arbejder med og dem man arbejder med. Så tak til Petra Skovholm for hjælpen til igen at vise, at vi har en unik skole, med utrolige lærer og elever, som formår at skabe rammer og miljø til indlæring og sociale relationer. Tak fordi vi fik muligheden for at se det.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"