Det kribler i fingrene hos dyrskue-formand

KIMBRERSKUET: Det begynder at krible lidt i fingrene for at komme på Kimbrerskue igen hos skuets formand, Hans Ulrik Lund.

Især fordi der igen er sat rekord i antallet af tilmeldte dyr.

Faktisk så mange, at skuet er blevet udvidet til at bliver holdt over tre dage.

Fredag er det malkekvæg og Charolais, der bliver præsenteret. Lørdag kødkvæg, hvor Charolais racen igen er med i den samlede konkurrence, og søndag er for heste, får, høns, duer og kaniner.

- Ja, det begynder at krible hos alle, tror jeg. Det er utroligt spændende med rekordtilmelding endnu engang. Det er jo fordi, skuet har været lukket ned i næsten to år nu. Der er nogen, der lever og ånder for udstille deres dyr, og de har ikke været afsted i rigtig lang tid. Derfor er de helt kampklar til weekenden, siger Hans Ulrik Lund.

Han var med til at udstille det første år med Kimbrerskue i 1992, men allerede som 16-årig i 1970 trak han sin første kvie til dyrskue i Hobro fra en gård i Tobberup.

Han kan ikke huske, hvordan det gik, men det er da blevet til en del præmier i løbet af årene.

”Bettekun”

konkurrenceminded

Nu deltager han ikke længere selv, men koncentrerer sig om at gøre Kimbrerskuet til en succes hvert år.

- Der er jo udstillere, som kommer på Kimbrerskuet for første gang. Vi vil selvfølgelig gøre alt for, at det er så spændende, at de kommer igen, og så har vi heldigvis mange, for hvem det er en selvfølge at være med. Det er jo både interessen og det faglige i det, som gør at de kommer igen og igen. De er jo også et ”bettekun” konkurrencemindede, og så er det både en udfordring og sjovt at være med på et dyrskue. Hvis alting lykkes for os, så kommer de jo igen, siger Hans Ulrik Lund.

Der er plads til knap 300 dyr på skuet.

Hal 1 i Messecenter Vesthimmerland bliver som altid brugt til maskinudstilling, Hal 2 til ringen og forskellige små stande og i Hal 3 er der så klargøring af dyrene.

Der er tilmeldt 202 kødkvæg og 69 malkekvæg.

- Det så mange dyr, at de ikke kan være i agro-centeret på en gang. Så malkekvæg og Charolais er fredag, og lørdag er alt kødkvæget, hvor Charolais igen er med. De fylder rundt regnet 30 pct. af de tilmeldte dyr men også rent fysisk, for de er nogen store basser, siger Hans Ulrik Lund.

Det er næsten givet, at det bliver Charolais racen, der løber med de største præmier for kødkvæg, hvad synes formanden om det?

- Jeg synes, de bedste dyr skal vinde, og hvis det er en Charolais, så er det sådan det er. Vi har nogen kanondygtige Charolais avlere her i Nordjylland. De evner også, at der kommer nye udstillere med. Men de andre racer imponerer jo også, og der kommer 140 af dem. Så det er jo ikke fordi, de ikke imponerer, men det er som oftest Charolais, der løber med priserne for det flotteste kødkvag, men hvis man ikke er med, vinder man jo ikke, siger Hans Ulrik Lund.

Flot arbejde

med ærespræmier

Og tager man ikke en hovedpris hjem, så er der altid ærespræmierne - og flere i år end nogensinde før. - Sidste gang skulle vi bruge 100 ærespræmier, den her gang skal vi bruge 130. Der skal være en ærespræmie til hver 5. eller 6. dyr. Det er lykkedes os at finde dem, og vi er virkelig taknemmelige til dem, som har skænket de præmier. Marianne og Conni fra messecenteret har gjort et flot stykke arbejde for at få dem hjem.

Det betyder meget for udstillerne at få en ærespræmie med hjem. Jeg er selv flyttet i parcelhus, og vi har da et skab eller to med ærespræmier, som vi går fordi hver dag, og tænker på de mange gode oplevelser, vi har haft på dyrskuer gennem årene, siger Hans Ulrik Lund.

Om søndagen er kvæget væk og Hal 3 bliver indtaget af omkring hestene.

- De kommer jo med 125 dyr og har hele agro-centeret om og kan få den plads, de har brug for. Hvis nu vi siger, at Kimbrerskuet er der, hvor land og by mødes, så er det vigtigt, der er heste med.

Det bliver det største skue for islænderheste, og der kommer næsten ligeså mange, som der plejer at komme til landsskuet. Vi er imponeret over, at der kommer nogle og tyve islændere. Det er også helt vildt hvor mange shetlands-ponyer, der kommer, og uanset race så er der jo mange familier og børn, som går op i heste og måske kunne tænke sig en. Og så skal vi ikke glemme fårene, hønsene, kaninerne og duerne. De har godt nok ikke hovedrollen, men de er også en vigtig del af Kimbrerskuet, og der bliver arbejdet lige så hårdt på at præsentere dem flot, som for kvæget og hestene, siger Hans Ulrik Lund.

Efter to år ser han frem til et godt skue. Om han så også er formand i 2022 er usikkert, men en eller anden rolle vil han have.

- Vi plejer jo at skifte formand hvert år.

Der kommer nok også noget udskiftning i bestyrelsen og dyreudvalget, men på en eller anden måde vil jeg da gerne igen være med til at gøre Kimbrerskuet til en succes, siger Hans Ulrik Lund.