"Design indbrud" i Gatten

Onsdag, 25/03/2020 10:08

GATTEN: To huse på Golfsvinget i Gatten har natten til onsdag haft besøg af designglade tyve. Begge steder er tyvene trængt ind gennem terrassedøre, og begge steder er de igen forsvundet med forskellige dyre design effekter.

I det ene hus er tyvene blevet optaget på video. Her ses det, at de kommer ind via terrassedøren og forlader huset igen samme vej. Med sig ud har de et 65 tommer LG tv, Sonos Connect højtaler og Sonos One højtaler, En Georg Jensen lysestage, Apple tv og en Holmegaard skål.

Tyvene der optræder på videoen er 25 til 30 år. Begge er cirka 175 til 180 centimeter høje, lyse i huden og taler dansk. Den ene bar en stor jakke med hætte, karryfarvede bukser og sorte tennissko. Den anden bar en elefanthue, sort hættetrøje med hvidt og rødt tryk, grå jakke med sort overdel og ned langs begge arme, blå jeans og sorte sko.

I det andet hus er alle rum gennemrodet. Der er stjålet et tv, en Enigma lampe og højtalere af mærket B&O.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"