Dejlig musik i dejligt tørvejr for alle i Aars

Af Ture Damtoft, Lørdag, 29/07/2023 12:49

AARS: Sommer koncerterne i Aars er efterhånden blevet en tradition, trods den lidt omskiftelige placering.

I år er de alle tilbage på Kimbrertorvet, og der er garanteret tørvejr for både musikerne og publikum, og gardinerne kan rulles ned for at tage både regnen og det værste af blæsten.

Uden tvivl en vigtig grund til, at der lige fra den første til den sidste af de otte koncerter har været langt flere i publikum, end den her journalist - som trods alt har været til omkring halvdelen af koncerterne de andre år - nogensinde har set.

Og så til en koncert med spillemænd fra Vesthimmerlands Harmonikaorkester. Som regel ikke lige min musiksmag men de går rent ind.

Det er både hyggelig og god musik og en hyggelig og god stemning, som man kan være helt sikker på, og som har trækker publikum til.

- Koncerterne har været en stor succes. Der har været rigtig mange gæster undtaget lige en enkelt onsdagskoncert, hvor der virkelig ikke var varmt, siger handelschef Jesper Nielsen om koncerterne. 

Varmen kan der ikke skrues op for, men regnen har ikke generet og både publikum og ikke mindst musikerne har rost Aars for den bygning på Kimbrertorvet, som nok delte meningerne og måske endda vandene, men som nu er kommet til sin ret gennem hele sommeren og har dannet den ramme om liv i Aars by, som var planen lige fra begyndelsen. 

Læs mere i Aars Avis...

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"