De unge skal også kunne bowle i Aars

Af Ture Damtoft, Tirsdag, 23/04/2019 12:50

BOWLING: Det var små hænder og store bowlingkugler, som mødtes til turnering i Bowlingcenter Aars.

Fem nordjyske klubbers ungdomsspillere mødtes til Nordjyllands Ungdoms Cup lige inden påske, og selvom Aars ikke havde en direkte deltagende klub med, gav det god mening at lægge turneringen i det lokale bowling-center.

- Det er klubben Stenhuset fra Aalborg, som er arrangør. Hobro skulle egentlig være vært, men de sprang fra, og da vi har en ungdomsafdeling i Aars, var det oplagt at lægge turneringen her, siger Claus Sørensen, der er arrangør på dagen.

Han understreger meget hurtigt, at Aalborg-klubben ikke vil overtage noget fra de lokale.

- Vi har et medlem fra Haubro, som har oprettet ungdomsafdelingen i Aars, og han arbejder sammen med den lokale klub, fortæller Claus Sørensen, mens den ene unge spiller efter den anden klarer et 'strike' eller et 'split'.

Nærmere bestemt er det Svend Erik Christensen, der ellers er medlem af klubben i Aalborg, som både er holdleder og træner.

- BK Himmerland havde ikke lige kræfterne til at starte en ungdomsafdeling. Ellers havde vi ikke gjort det, og da Hobro sprang fra som værter, blev det hurtigt besluttet at holde turneringen i Aars, for så havde vi muligheden for at vise ungdomsbowlingen frem, fortæller Svend Erik Christensen.

Læs mere i Aars Avis i morgen onsdag...

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"