De første med den største

Tirsdag, 13/07/2010 14:41

Storvorde BMX Klub har i en periode på 2-3 måneder nu arbejdet på en ny startrampe, en ny supergate der opfylder de nye standarder om start fra 5 meter ud til banen. Klubben er de første med den største gate i Danmark, skarpt forfulgt af Københavns BMX Klub.
Den store 5 meter høje gate rullede for første gang i weekenden den 4.-5. juli i Storvorde BMX klub, hvor der blev arbejdet hårdt på de sidste detaljer. 5 af klubbens kørere tog starten fra toppen af gaten, hvor alt blev gennemtestet om det virkede. Og det gjorde det. Kørerne var næsten ikke til at stoppe igen, og suset i maven gjorde indtryk. Storvorde blev dermed den første klub i Danmark med en permanent 5 meter gate.
Første bakke efter gaten er blevet omforandret da det gamle hop ikke passede med den frygtindgydende store nye gate, hvorfor klubben i samme omgang har lavet en længere forhindring med en blødere opkørsel. 2 sving er ligeledes blevet tilpasset. Parc ferme får ny placering så den fremfor at blive gemt bag den gamle gate nu bliver trukket frem, så kørerne fremover kan følge med i hvad der sker på banen.
Klubben mangler at færdiggøre platformen på gatebakken samt opkørslen dertil. Parc ferme er ikke klar og stenmel mangler nogle steder på banen. Når sæsonen starter op igen efter sommerferien, er det med forventninger om at der kan trænes på den nye super-gate.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"