De er patienternes forlængede arm...

SKØRPING: - Skriv nu ikke for meget om os. Min hustru og jeg er beskedne personer. Det skal ikke handle om os, men om sagen. Om patienterne, lyder det i telefonen fra Næstved.
Her bor Villy O. Christensen sammen med hustruen, Rita, i et parcelhus”i et ikke fashionabelt kvarter,” siger han.
Og her bruger de mange af døgnets timer på Patientforeningen. Han er formand, og hun tager sig af kontakten til medlemmerne.
- Vi arbejder frivilligt, understreger  han og fortæller, at Patientforeningen har til formål at sikre syge bedst mulig behandling uanset behandlingssted.
- Vi mener, at der skal være et reelt frit sygehusvalg fra dag et. Pengene skal følge patienten og ikke omvendt. Det er i patienternes interesse at få afskaffet det offentliges monopolagtige forhold inden for behandlingssystemet.
Hvis man havde et reelt frit sygehusvalg i Danmark, undgik vi de lange ventetider, mener Villy O. Christensen.
Formanden har ikke noget mod det offentlige sygehusvæsen, som han mener grundlæggende bør være hjørnestenen i et velfungerende behandlingssystem.
- I et land med kun fem en halv mio. indbyggere har vi ikke brug for at have to parallelle sundhedssystemer, men et offentligt system, der suppleres af det private. Det vil give borgerne den bedst mulige behandling for skattekronerne.
- Mens blå og rød stue diskuterer økonomi, er det ikke altid, at der er en stue til patienterne! De må tage til takke med et badeværelse eller gangen.
Villy O. Christensen ser gerne, at patienterne får bedre sengeforhold:
- Hvilken gæst vil ved indlogering på et hotel finde sig i at få anvist et værelse, hvor der i forvejen opholder sig en anden gæst? Men det er jo det, der sker på de offentlige sygehuse. Her placeres de syge på stuer, hvor der er andre patienter. I værste fald henvises de til gangene. Det et er helt urimeligt og uanstændigt, siger Villy O. Christensen, men tilføjer, at der naturligvis også er de patienter, som foretrækker selskab under indlæggelsen.
- Men de skal have valget, siger han.
 
Rød og blå stue
Villy O. Christensen er ked af, at der er gået så megen politik i debatten om det danske sygehusvæsen.
- Som formand for en patientforening skal jeg jo sige, at patienten skal være i fokus – og det skal de – men når politikere gør det, er det ofte af ideologiske årsager eller ved f. eks. at tage regionale hensyn, når der skal placeres sygehuse.
- Det er gået hen til at blive en ideologisk debat mellem rød og blå stue. Rød stue er pr. definition imod enhver form for privat konkurrence på hospitals-området, mens blå stue går ind for at indføre konkurrence om patienterne, som derved bliver en slags kunder i butikken.
- Hvordan ville det ideelle sundhedsvæsen se ud med dine øjne?
- Det et relativt let at svare på: Lad pengene følge patienten! Lad patienten selv vælge det behandlingssted, han eller hun har mest tillid til og den korteste ventetid. I Frankrig og Tyskland kan patienterne frit vælge mellem offentlige og private hospitaler. Begge lande har procentvis færre læger pr. indbygger end Danmark og anvender også færre penge pr. indbygger på sundhedsområdet. Det til trods er der ingen ventelister. Det er da tankevækkende, siger Villy O. Christensen.
 
Forkert diagnose
Villy O. Christensen, der er født i 1964, er opvokset på et husmandssted ved Lund i nærheden af Virksund ved Skive. Han har været sælger i hele sit liv.
I februar 1984 blev hans far syg. Hæmorider, lød den praktiserende læges diagnose. I september blev diagnosen ændret til tyktarmskræft.
- Var den korrekte diagnose stillet i tide, havde min far sikkert overlevet, men han afgik ved døden i i august 1989 efter et langt og smertefuld forløb. Jeg var 25 år, og jeg var harm. Den dag i dag er jeg bitter over, at mine to børn aldrig fik lov til at opleve deres farfar, siger Villy O. Christensen.
I 2005 mødte han sin anden kone, Rita, som var medlem af Patientforeningen, hvor hun kom i bestyrelsen og blev kasserer.
Rita Christensens familie stammer fra Ungarn, men under kommunisternes jernhårde greb om landet, flyttede familien til Danmark, hvor hun er født. Hun blev ansat i rederiet J. Lauritsen. Ved et rutinetjek hos lægen fik hun konstateret leukæmi, og den 1. december 1997 fik hun er knoglemarvstransplantation. Knoglemarven kom fra hendes søster Susi, som boede i Tyskland.
Rita Christensens ægteskab kunne ikke bære sygdommen, og hun blev skilt. Alt det har hun skrevet om i sin bog ”Nyt liv – på den hårde måde”.
Rita og Villy O. Christensen blev gift i 2006.
- Og nu nyder jeg livet i fulde drag, siger hun.
Det var Rita, der fik manden ind i Patientforeningen som en slags konsulent for bestyrelsen.
- Jeg engagerede mig mere og mere, fordi jeg følte, at debatten alt for ensidigt gik på, om man var for eller imod privathospitaler. Jamen, herregud, var det ikke mere relevant at sørge for, at patienterne fik den bedste og mest effektive behandling, siger Villy O. Christensen. I 2008 blev han næstformand i foreningen og i 2009 formand
Vil man høre mere om Patientforeningen, kan man træffe Rita og Villy O. Christensen i Skørping på lørdag. Det skyldes, at Patientforeningen har valgt at holde sin generalforsamling på privathospitalet.