Danskerne tidligt på banen søndag

Af Ture Damtoft, Søndag, 26/05/2019 10:22

GOLF: De første spillere var på banen allerede kl. 6.45 til søndagens sidste runde af Made in Denmark, og allerede klokken 7.12 var Mathias Gladbjerg som første dansker afsted i selskab med spanske Gutierrez, og i bolden lige efter, klokken 7.21, var det Morten Ørum Madsens tur.

Martin Simonsen spiller sammen med Oliver Fisher, og lige efter dem slog Jeff Winther ud på sin runde med vinderen fra 2016 Thomas Pieters.

Sidste dansker på banen er Lasse Jensen, der starter sin runde klokken 11.00.

Lee Westwood spillede sig fra cutgrænsen op på en delt 11. plads, og skal slå kl. 11.45.

Førerbolden med Bernd Wiesberger og Robert Macintyre er på banen kl. 12.35, og forventes på 18. green kort før kl.17.00.

Så når stemmen til EU valget er afgivet, kan man få en hyggelig søndag på Himmerland Golf & Spa Resort.