Danske dansemestre fra Aars

Af Ture Damtoft, Tirsdag, 31/08/2021 11:25

AARS: Danseskolen Dance & Stage's disco formations hold har sommeren igennem knoklet på livet løs for at danse sig klar til genåbningerne.

Det blev ikke helt til mesterskabet til DM i "Smallgroup" for to uger siden, men i weekenden tog pigerne guldet til DM i "Formationer".

De efterhånden erfarne dansepiger havde knoklet for at blive klar, og de fik en bragende succes med de nye udfordringer, som træner Louise Broch Christensen, som gennem de sidste fem år har trænet med DM disco holdet, instruerede dem i.

Flere på holdet er instruktører hos Dance & Stage og stadig i folden, men der er sat et foreløbigt punktum for deres danseepoke sammen som aktive dansere. Det gør guldmedaljen til en ekstra dejlig - og lidt vemodig - sejr.

 

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"