Danpels mærker også fald i pris på skind

Virksomheden Danpels i Binderup lidt udenfor Aars har 10 års jubilæum i 2019.

Det bliver fejret på trods af de krisetider, som minkbranchen har oplevet de sidste år. Og der bliver også investeret i nyt maskineri for at hæve produktiviteten i virksomheden, der i højsæsonen har 125 ansatte.

- For fem-seks år siden lå prisen på 600 kr./skind, og på Kopenhagen Fur auktionen i maj lå den på omkring 200 kr./skind, så der er mange minkfarme, som er blevet ramt på prisen. Så markant et fald i priserne gør, at nogle af Danpels' kunder bliver nødt til at dreje nøglen om eller reducere i antal avlstæver. På trods af udfordringerne med markedet har vi tilgang af nye avlere. Men, det er et spændende erhverv, og selvfølgelig bliver der snakket meget om, hvad udfordringerne er, siger ejer Franz Struntze.

Han viser rundt på fabrikken, alt imens minkskindene kommer gennem hele pelsprocessen lige fra flåning, skrabning, taning og til tørring.

Danpels benytter sig af den nyeste teknologi indenfor pelsning, og det hårde muskelarbejde, som man tidligere kendte fra pelserhvervet, er næsten væk. Maskinerne betjenes af sæsonarbejdere, hvoraf langt de fleste kommer fra Litauen og Letland.

I alt 880.000 minkskind blev pelset hos Danpels i sæsonen 2018/2019, men Franz Struntze forventer en nedgang på helt op til 200.000 på de nuværende kunder i sæsonen 2019/2020, i takt med at minkavlerne skruer lidt ned for blusset på farmene på grund af de faldende priser. P.t har Danpels dog en tilgang i pelseriet på ca. 100.000 skind fra nye kunder til den næste sæson, så selvom markedet er udfordret, er der arbejde nok til den lokale virksomhed og dens ansatte.

Faste medarbejdere og overenskomst

Franz Struntze er selv vokset op med mink. Både faderen og bedstefaderen havde en minkfarm, og Franz Struntze driver også selv en minkfarm ved siden af Danpels.

På Danpels og minkfarmen i Østrup er der tilsammen 15 fastansatte.

Herudover kommer der hvert år ca. 125 sæsonmedarbejdere hvoraf langt størstedelen af dem er de samme, som da virksomheden slog dørene op for første gang for 10 år siden.

De bliver passet godt på, og der er endda mulighed for at overnatte i nærheden af produktionslokalerne. Og så har de også fået bedre ansættelsesvilkår.

For en håndfuld år siden blev minkbranchen nemlig gået efter i sømmene af fagforeningerne, hvor mange pelserier og farme fik overenskomst - heriblandt også Danpels.

- Branchen var ikke vant til at have overenskomst. Jeg er fan af ens arbejdsbetingelser, så det er godt, når vi ser tilbage, men det var da et lønhop, der var til at tage og føle på, siger Franz Struntze.

Blandt andet lønhoppet gjorde, at Danpels kiggede på arbejdsgangen i både pelseriet og på farmen og efterfølgende effektiviseret på alle processerne.

Den klejnsmedsuddannede direktør har taget konsekvensen af både det pressede marked og de højere omkostninger ved selv at udvikle et produktionssystem og helt nye maskiner.

Maskinerne, som Danpels løbende udvikler er med til at gøre pelsarbejdet bedre i kvaliteten, processerne hurtigere samt meget mere skånsomt for medarbejderne.

- Der er en del udviklingsarbejde endnu og det er en løbende proces. Vi skal optimere os hele tiden, så vi kan få størst mulig produktion og samtidig fastholde den gode kvalitet. Dette sparer virksomheden for mange omkostninger og er med til at sikre fremtiden hos Danpels, siger Franz Struntze.

Hvorvidt det så er etisk korrekt at gå i pels, forholder han sig også gerne til. Han erkender, der kan findes brodne kar blandt producenterne, men påpeger at de findes i alle brancher.

- Så dyreetisk drejer det sig om, at minkene skal trives, mens vi har dyrene. Kineserne behøver ikke gå i minkpelse, ligesom jeg ikke behøver spise grisekød. Det er et valg, vi tager, og så længe forholdene er i orden, kan jeg ikke se noget problematisk i det, siger Franz Struntze.