Danmark får tre hjemmekampe

Af Ture Damtoft, Fredag, 22/11/2019 12:55

FODBOLD: Lodtrækningen til EM slutrunden 2020 er netop overstået, og Danmark skal spille alle tre gruppekampe på hjemmebanen i Parken.

Lodtrækningen om kampen mellem bjørnen Rusland og svanen Danmark faldt ud til de rød-hvides fordel, så det bliver en ægte hjemmekamp.

Landstræner Åge Hareide har allerede udtalt sig til DBUs hjemmeside om resultatet af lodtrækningen.

- Vi har haft en rigtig god opbakning fra vores fans i EM-kvalifikationen, og det er godt, at vi skal spille alle tre kampe på dansk grund. Nu ser vi frem til at få vores gruppe helt på plads, for vi er i fuld gang med arbejdet og forberedelserne frem mod EM-slutrunden efter kvalifikationen i mandags, siger den norske nordmand Åge Hareide til DBU.

Dermed er der lagt op til folkefest med sandsynligvis masser af grill-mad, kolde øl og forhåbentlig mål-jubel foran tv'et.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"