Covid-19: Stort set uændret i Vesthimmerland

Af Ture Damtoft, Mandag, 30/11/2020 14:13

VESTHIMMERLAND: Med 38 smittede over de seneste syv dage er Covid-19 situationen i sin helhed stort set uændret siden i går.

Syvdages-tallet viser et fald på ét tilfælde, men der er selvfølgelig kommet nye til. Faktisk er der syv nye smittede i Vesthimmerland fra lørdag til søndag.

Bl.a. to elever på Aars Skole, hvor to klasser som konsekvens er blevet sendt hjem i dag mandag 30. november.

Og så er der et tilfælde på Børnehaven Mejsevej i Aars, hvor en stue også er blevet sendt hjem.

 

Til gengæld er udbruddene på hhv. Østermarkskolen i Aars og Aalestrup Skole blevet stoppet.

De fleste elever er vendt tilbage efter at være blevet testet negative.

- Vi tæller fire dage frem fra første dag, inden eleverne bliver testet. De har overholdt alle regler, inden eleverne er vendt tilbage, siger skole- og dagtilbudschef Anders Norup.

 

På landsplan er der 1229 nye tilfælde af 59.994 prøver.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"