Covid-19: Antal smittede falder i Vesthimmerland

Af Ture Damtoft, Torsdag, 12/11/2020 14:26

VESTHIMMERLAND: De seneste tal fra Statens Serum Institut er igen opmuntrende.

I Vesthimmerland er der torsdag 12. november 17 smittede indenfor de seneste syv dage - der er to nye smittede de seneste 24 timer.

Dermed er antallet af smittede i den periode faldet med otte i forhold til i går.

På de syv dage er der blevet testet 1495 borgere i kommunen, og med 17 smittede er positiv raten 1,14 procent.

 

 

Endnu bedre ser den rate ud i de to kommuner, hvor Region Nordjylland massetester først.

I Thisted Kommune er 13.863 blevet testet den seneste uge. 73 er bekræftet smittede; det er 0,53 procent af de testede borgere.

I Frederikshavn kommune er det 0,33 procent af de 19.269 testede borgere, som er positive; i alt 63 smittede.

 

På landsplan er der fra onsdag 11. til torsdag 12. november bekræftet 1.011 nye smittede af 75.315 prøver - en positiv rate på 1,34 procent.

Der er 23 flere indlagte, hvilket er et fald på 13 i forhold til onsdag og mere end en halvering i forhold til mandag 9. november.

Af de indlagte er 44 på intensiv afdelinger og 29 i respirator.

 

Der har nu været i alt 58.963 bekræftede tilfælde i Danmark af 3.102.008 prøver.

755 er døde af sygdommen - det er en dødsrate på 1,3 procent.

 

 

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"