Carsten Knudsen i Sørup Forsamlingshus

Onsdag, 07/04/2010 09:38

STØVRING: Engang var der mange der kaldte ham ”den lille lyshårede fra De Nattergale” for de kunne alligevel ikke huske hvad han hed. Dem der så har fulgt ham siden, ved at den beskrivelse ikke holder længere, en opdateret beskrivelse i samme termer ville lyde ”ham den halvskaldede  med den lille vom fra De Nattergale”. Man kan også kalde ham Carsten Knudsen.
I Carsten Knudsens one-man-show vil man opleve glædelige gensyn med bl.a. svineavler Gert Regnborg Jensen fra Canal Wild Card, gamle og nye sange fra Carstens stadig voksende katalog. Man vil blive udsat for sande historier om Carstens mange fætre og onkler, og deres daglige kamp med samfundets største fjender, have-myrer og dræber-snegle. Man vil få Carsten Knudsen at se både som trubadur, entertainer og klovn.
Mød op i Sørup Forsamlingshus den 14. april.
Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"