Borgmesteren: Kom ud og stem

Af Ture Damtoft, Søndag, 26/05/2019 12:59

EU VALG: Opfordringen fra borgmester Per Bach Laursen er helt tydelig: Se at komme ud og stemme!

Han bekendte kulør ved at have en venstre-blå habit på, da Aars Avis traf ham for et par udtalelser om EU Parlamentsvalget.

- Jeg har været rundt i det meste af det gamle Aars, Aalestrup og Farsø kommuner, og her fra morgenstunden er der en god valgdeltagelse, men det plejer at gå lidt nedad efter middag, siger Per Bach Laursen.

I Aars lå var der klokken 12.30 afgivet 24 procent af stemmerne, men heldigvis er der en del timer til at få kastet sin stemme.

Folketingskandidat og valgtilforordnet i Aars, Henrik Dalgaard, tillagde det ingen betydning, hvor man sætter krydset, bare man deltager i valget.

- EU valget i år er nok det vigtigste valg overhovedet. Folk skal komme og stemme, og det er vigtigt, vi viser os som en del af EU og værner om det. Men, afstanden til borgerne er blevet for stor, og der har alle vi politekere et ansvar for at binde EU bedre sammen, siger Henrik Dalgaard.

Og, for en gangs skyld håber borgemesteren at hans embedsfolk tager grundigt fejl.

- Vi har haft et lille væddemål om stemmeprocenten, og de tror ikke på over 50 procent. Så jeg håber, de taber stort, og Vesthimmerland igen bliver en af de kommuner, hvor stemmedeltagelsen er størst, siger Per Bach Laursen.

Valgstederne er åbne indtil klokken 20 i aften søndag, 26. maj.

 

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"