Boligforeningen vil stadig bygge i 2012

Onsdag, 12/05/2010 11:08

AARS: Aars Boligforenings planlagte byggeri mellem Kirkegade og Nibevej bliver ikke helt som det først var planen, men forretningsfører Jens Damgaard, Aars Boligforening forventer stadig, at byggeriet vil blive påbegyndt i 2012.
- Vi ville gerne købe frugtgrosserer Ove Holsts ejendom på Nibevej, men det kan vi ikke få lov til. Det betyder, at vi må ændre lidt på planerne, forklarer Jens Damgaard.
Boligforeningen arbejder i stedet på at udvikle området ved Kirkegade, så det kompenserer for det som ikke sker langs Nibevej.
Mange har samtidig undret sig over, at Grillhytten, der ligger i en af de bygninger der er planer om at rive ned, har moderniseret.
- Det har de nok gjort lidt i trods. Vi kender endnu ikke datoen for vores byggestart, men har sagt til dem, at vi må tage et år ad gangen. De har et lejemål til 2016, og der kan eventuelt blive tale om et erstatningskrav, når vi kender datoen for, hvornår vi går i gang, vurderer Jens Damgaard.
Endnu har boligforeningen heller ikke lagt sig fast på, hvornår de er klar til at få lavet en lokalplan.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"