Boliger i Aars reserveret inden byggeriet er i gang

Af Ture Damtoft, Tirsdag, 01/01/2019 07:00

AARS: Der er gang i boligmarkedet i Aars. Som skrevet i Aars Avis uge 27 sidste år skal der opføres boliger på Klokkelyngen syd for Aars, og det såkaldte "Skema A" blev helt efter planen godkendt inden nytår.

- Vi har allerede de første boliger reserveret på Klokkelyngen, siger direktør Brian Larsen i Aars Boligforening.

Boligforeningen har stor efterspørgsel på boliger i Aars by til deres medlemmer, som gerne vil bo bynært men samtidig have adgang til grønne arealer.

Byggeriet ved Klokkelyngen ligger i et naturskønt område i udkanten af Aars by med gode stiforbindelser til byens mange indkøbsmuligheder samt nem adgang til den nyetablerede omfartsvej.

Foreløbig er det etape et af planen, som er blvet godkendt. Det vil betyde opførelse af 30 nye familieboliger.

Boligerne bliver henholdvis otte huse på henholdsvis 78 og 95 kvadratmeter etplans dobbelthuse med egen have og carport, samt 14 to-plans, dobbelt- og rækkehuse på 110 kvadratmeter.

De 30 boliger i etape 1 vil bliver opført ud mod Gislumvej og med indkørsel fra Stenildvadvej. Skulle de sidste 16 boliger blive opført, det bliver tidligst i 2023, vil de ligge ud mod Stenildvadvej.

Læs mere i Aars Avis torsdag.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"