Billige lån til friskoleforeninger

Fredag, 19/02/2016 08:11

Skolerne i Overlade, Strandby og Blære kan købes for en million kroner stykket, og kommunen garanterer lånene

VESTHIMMERLAND: Siden byrådet i Vesthimmerlands Kommune besluttede at lukke landsbyskolerne i Blære, Overlade og Strandby, er der opstået friskoleforeninger i de tre byer, som ønsker at overtage de eksisterende skolebygninger.
I går besluttede byrådet så på et lukket møde, med stemmerne 18 - 1 at tilbyde de nye friskoleforeninger, at de kan købe deres skole for 1 mio. kr. (et kommunegaranteret lån over 25 år). Skolerne kan overtages den 1. juli 2016 med det inventar, som i dag findes på skolerne.
Besluttetningen om at foreningerne kan finansiere lånene gennem Kommunekredit gør det væsentligt billigere end en kreditforening. 
Vesthimmerlands Kommune garanterer samtidig for lånene.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"