Biljagt i Vesthimmerland

Af Torsten Hansen, Tirsdag, 14/09/2021 13:23

VESTHIMMERLAND: Mandag eftermiddag foregik en større biljagt i Vesthimmerland. En 40-årig mand i en Audi Q5 blev forsøgt standset af politiet, men han flygtede flere gange. Der kom flere patruljebiler til, der forsøgte at stoppe manden.

Jagten gik rundt i det nordlige Vesthimmerland. Den begyndte nær Aars og endte omkring Bjørnstrupvej, hvor politiet fik standset manden, som de kendte godt i forvejen.

Det viste sig, at bilen var stjålet og i bilen fandt politiet koster fra et indbrud. Manden blev anholdt og taget med i arresten.

Manden, der er fra Aalborg, bliver sigtet for flere overtrædelser. Ikke under ti gange undlod han at standse på politiets opfordring. Han kørte nogle gange over 200 km i timen og foretog overhalinger der giver klip i kørekortet.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"