Begynder at gøre ondt på Erhversskolerne Aars
Onsdag, 17/10/2018 08:53
To procents økonomiske besparelser om året er ved at skære ind i benet på skolens aktiviteter
AARS: Ulf Bender har en hård opgave som direktør for Erhvervsskolerne Aars. Igen i år skulle han finde to procent at skære væk i budgettet, som går til det meget omdiskuterede omprioriteringsbidrag.
De samlede danske ungdoms- og videregående uddannelser kom forleden med et protestskrift mod â€de bevidstløse besparelser†i et åbent brev til uddannelsesministeren Tommy Ahlers og Regeringen, som var underskrevet af lederforeningerne af de danske uddannelser.
To pointer i brevet var, at de studerende får mindre tid med underviserne, og kvaliteten kan ikke opretholdes.
Ulf Bender vil ikke sige, at kvaliteten er dalende på Erhversskolerne Aars, men der er blevet indgået nogle kompromisser, og staben af undervisere er blevet lidt mindre, siden besparelserne blev indført af Regeringen i samarbejde med Kommunernes Landsforening i 2015.
- Vores gennemsnitlige klassestørrelse er gået fra 12-13 til 16-17 elever, og i den største er der et par og tredive. Vi har også skåret i bygningsdriften, og der er nok risiko for mislighold. Vores niveau i år er ikke holdbart. For at løse et problem bliver det nogle gange kortsigtede løsninger, som er dyrere på sigt. Det begynder at gøre ondt på budgettet, men de grønthøster to procent måske helt til 2022, siger Ulf Bender, der håber på, at det stopper inden da.
Han har også gode ting at sige om de tvungne besparelser. Det tvinger skolen til at fokusere på kerneydelserne og skære det fedt, som måtte være der, væk. Men efter tre år er der ikke mere fedt, og man er allerede inde ved benet.
Når regeringen så melder ud, at de vil styrke erhvervsskolerne med to milliarder kroner over de næste fire år, skurrer det lidt hos direktøren.
- Det er et godt udspil, og jeg er enig i hovedparten, men det rumler lidt hult, at vi skal styrke kvaliteten, for hvad skal vi styrke den for? Det er rigtig godt med praksisfaglighed i folkeskolen som forberedelse til erhvervsuddannelser, men lærerne skal findes de samme steder, så vi mister måske lærerne her. Kæden, den hopper lidt af. Det er nogle hammerfede tiltag, men det hænger ikke økonomisk sammen, siger Ulf Bender.
Han vil gerne udvikle på skolen og tilbyde hovedforløb på for eksempel tømreruddannelsen. Men det er der ikke penge til, og nye tiltag vurderes knivskarpt.
- Så får vi kvalitetsmidler delt ud. Det er cirka 150 millioner kroner om året på landsplan. Jo tak, men regnestykket giver minus, for der bliver trukket omkring 200-220 millioner kroner om året. Og typisk er de penge til bundne opgaver som at opkvalificere lærerne. Det er selvfølgelig rigtig godt, men vi kan ikke investere i selve skolen, siger Ulf Bender.
Læs i næste uge om samarbejdet mellem Erhvervsskolerne Aars og 10. Klassecenter Vesthimmerland, der skal få flere unge i Vesthimmerlands Kommune til at vælge erhvervsuddannelserne i kommunen.
Læs i næste uge om samarbejdet mellem Erhvervsskolerne Aars og 10. Klassecenter Vesthimmerland, der skal få flere unge i Vesthimmerlands Kommune til at vælge erhvervsuddannelserne i kommunen.
Ordet er dit