Badminton i Aalborg

Tirsdag, 12/01/2010 13:25

Der har i den forgangne weekend været afholdt U11-stævne i Aalborg - nærmere bestemt hos Triton. 
  I U11B var Støvring Badminton fint repræsenteret ved Gustav Midtgaard, Jens Janum Riis, Andreas Bødker og Frederik Pind. Andreas og Frederik vandt sølv i double, da de blev slået i en ellers tæt finale af et par fra St. Restrup. Samme par havde tidligere på dagen slået Jens og Gustav ud af double turneringen. 
Frederik nåede semifinalen i herresingle, men blev her slået i en tæt 3 sætter af den senere stævnevinder fra St. Restrup. Frederik vandt endvidere guld i mix-finalen med sin X-makker, Emily fra Øster Hurup. Alt i alt en god dag for Støvring Badminton, der kunne hjembringe både guld, sølv og bronzemedaljer. 
Ved samme stævne, men i U11D, deltog 2 andre spillere fra Støvring Badminton, nemlig Nicolai W. Jensen og Christoffer Aalestrup. De spillede nogle flotte kampe i single, men gik ikke videre fra puljen.
I double gik det til gengæld meget bedre, for efter 2 flotte kampe kunne Nicolai og Christoffer blive kåret som vindere af U11D double.
Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"