Børnene indledte Den Lille Fede

Onsdag, 30/06/2010 13:07

De lokale børne institutioner Dragehaven og Landsbyen stod atter i år for indledningen af årets festivalprogram.
Konferencier Frank Megabody lagde ud i vanlig frisk stil, og fik børnene med på at huje og skrige... »li'som jeres forældre gør, når de er til festival«.
Og Landsbyens børn lagde ud - med en meget naturtro kopi af Kaj & Andrea, musikalsk understøttet gennem det helt store lydanlæg på Stor Scene.
Dragehavens børn fulgte op med et flot cheerleaders-nummer, igen efterfulgt af en Michael Jacksom kopi.
Børn, forældre, dagplejere, institutionspersonale, festival crew m.fl. hyggede sig, og undgik i store træk de stænk, som Vorherre sendte ned fra himlen...
Der er lagt op til festlige og intensive festivaldage i Skalskoven...

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"