Børnene i Haubro har bygget pilehytte

Af Torsten Hansen, Fredag, 29/05/2020 12:23

HAUBRO: I børnehaven Sneglehuset i Haubro har børn og personale brugt Corona-tiden til at fordybe sig i at lave en pilehytte. Noget der for alle har været et meget spændende projekt.

Børnene har først været ude i den nærliggende natur og fundet pil, derefter har de klippet grene af og trukket dem hjem til børnehaven.

Der blev gravet og plantet pil. Og pilegrenene er blevet nøje studeret. De skal jo vende rigtig, når de plantes.

De fundne planter er derpå blevet vandet, noget de små ”ingeniører” har arbejdet hårdt på.

Børnene har vist stort engagement omkring hele projektet og vandingen.

De har vandet pilen ved at bruge rør og grave render, så vandet kan løbe ned til pilen.

Børnene har været meget optagede af at vande og passe på deres nye pilehytte. Og de glæder sig til at kan tage den i brug, når pilen har fået godt fat i jorden.

Pileprojektet har været så interessant, at børn og forældre med stor glæde har hjulpet til i weekenderne med at vande. Mange kommer også forbi på gåturen på andre tidspunkter.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"