Børn og unge hjælper andre børn og unge – og arbejder på at blive fremtidens voksne

Onsdag, 30/03/2016 08:33

SULDRUP: 175 elever hygger sig snart i mindre grupper med snak og morgenmad, hvor 9. årgang har påtaget sig opgaven med at anrette og uddele sammen med nogle af de voksne.
Travlhed i læringscentret, hvor elever og voksne skal til at i gang med Innovationsdag. Der skal opfindes og konstrueres diverse utænkeligheder som fx en oplukker af papir.
Problemstillinger fra selve skoledagen bliver der også arbejdet på at løse. En gruppe fortæller, at de arbejder med ’hvordan kan man have salatbar og udlevering af dagens ret i boden uden at der dannes kø?’
Snart er 138 elever i gang med at producere ideer. Fremtidens samfund får ifølge forskerne brug for innovative og kreative borgere, der kan sammen kan løse de udfordringer, verden står overfor. Derfor er det vigtigt at øve sig tidligt i livet.
Dagen går med stor koncentration, godt fællesskab og hjælp til hinanden både med innovation og løb.
At kunne skabe det gode fællesskab om en opgave, der ikke kun handler om én selv – det er hvad dagen inden påskeferien gik ud på for eleverne på Suldrup Skole.
Sidste år bidrog skolen med over 50.000 kr. til Børnecancerfonden ved at deltage i Rynkebyløbet. Det bliver spændende at se, hvad der præsteres i år. Venlige sponsorer blandt forældre og bedsteforældre er med til, at det kan ske. Som en elev fortalte på kontoret: ”Både min mor, min far og mine bedsteforældre hjælper, når jeg skal løbe”. En farmor fortalte: ”Jeg sponsorerer mine børnebørn og det er fantastisk, at skolen laver sådan noget med børnene – hvor de lærer at tænke på andre”. Elever fra 7.b fortalte, at de satsede på at løbe flere omgange end sidste år. Forhåbningen var over 20 omgange. Og sådan viser det sig, at en dag som denne også får eleverne til at tænke målrettet og forvente en god indsats af sig selv. Og ydermere arbejder omverden og skole sammen om at skabe en god skoledag for alle, så man kan gå glad og tilfreds på påskeferie.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"