Børn kan drukne i en våge, hvis voksne ikke er opmærksomme

Tirsdag, 05/01/2010 15:38

Når isen begynder at fryse til, bliver der opsat skilte om, at isen er usikker, og derfor er det forbudt at gå ud. Men desværre er der mange voksne, som ikke overholder disse skilte og bevæger sig ud på steder, hvor de tror, at isen kan bære, konstaterer Rådet for Større Badesikkerhed.
– Det er både ulovligt og dumt, men værst af alt kan denne ulovlighed medføre, at mindre børn, ved synet af de voksnes adfærd, selv går ud, fordi de tror at isen er sikker, siger Michael Aller formand for Rådet for Større Badesikkerhed.
Nu er det flere år siden, at vi sidst har haft en isvinter, derfor frygter vi det værste. Vi vil derfor opfordre forældre til at holde et skærpet opsyn med deres mindreårige børn, som ikke kan læse og forstå, hvad det betyder at isen er usikker.
Når isen så er frosset til og tilladelsen givet, henviser Rådet til følgende issikkerhedsråd:
1.       Gå aldrig på isen alene
2.       Gå kun ud hvis isen er kontrolleret som sikker
3.       Gå om muligt kun på isen ved en redningspost
4.       Slip aldrig børn af syne - hverken dine egne eller andres
5.       Gå ikke længere ud end du stadig kan se bredden
6.       Råb aldrig om hjælp for sjov

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"