Bælums bedste bøffer

Tirsdag, 13/07/2010 15:07

BÆLUM: De bedste bøffer i Bælum kan man måske endnu ikke købe hos Spar Købmanden Steen Jensen. Men det kan man helt sikkert til næste år, siger Steen. For vi arbejder nemlig på højtryk på at etablere en helt ny og meget større forretning med delikatesse afdeling med grillpakker og store bøffer. Vi har en dejlig lille butik nu, men hvis vi skal kunne tilbyde vores kunder en endnu bedre service, bedre parkering og større udbud, skal vi bygge en ny forretning – og det vil vi gerne. Som det er nu har vi 300 m2, men den nye butik, som skal ligge oppe ved hovedfærdselsåren gennem Bælum, bliver på 1000 m2, og så skal alle mine trofaste kunder virkelig få varer at vælge imellem, siger købmanden med et glimt i øjet. Det er bare så dejligt at alle de lokale støtter op om min forretning, ellers kunne jeg ikke drive butik i Bælum, siger Steen. Her i sommerperioden er det dog helt tydeligt at mine lokale kunder er på ferie, men heldigvis kommer der nye ansigter heriblandt mange turister og sommerhusfolk i butikken. Mange vælger at handle hos mig på vej til eller fra sommerhuset, og det skaber liv i butikken, som vi holder åben alle ugen dage fra 8 morgen til 19 aften, fortsætter Steen. Det er de sammen åbningstider som vi også har udenfor sommerferien, for som sagt vil jeg gerne gøre noget for lokalområdet. Når mine kunder har fri, holder jeg åbent, det er godt for begge parter. Her i sommer sætter jeg dog fokus på blomster og andre planter, som vi har et pænt udbud af, og der er allerede mange som har fundet ud af at der er friske nye planter hver fredag og så går handlen godt slutter købmand Steen Jensen.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"