Både miljøet og økonomien vinder ved genbrugssortering

VESTHIMMERLAND: Borgerne i Vesthimmerland er gode til at sortere deres affald. Særligt er mængderne af farligt affald, metal og glas steget kraftigt siden borgerne fik opdelte containere ved hver bopæl.

Mængden af glas og metal udgjorde i 2015 - året før de sorte containere blev delt ud - 13 ton. I 2016 var det tal steget til 894 ton og i 2018 fragtede bilerne fra Vesthimmerlands Forsyning 1133 ton til oplagspladsen i Oudrup, hvorfra det samles og sendes til genbrugsvirksomheder.

Private har ud over tre sorte containere også en lille rød til farligt affald. De røde har borgerne også taget til sig.

- Vi forventede, da vi begyndte, at vi skulle have cirka 50 røde kasser med retur, hver gang vi kørte. Men det går langt bedre end forventet. Nu har vi mellem 200 og 250 kasser med tilbage hver gang, siger Per Sørensen, der er ansvarlig for kørselsafdelingen hos Vesthimmerlands Forsyning.

Et af de emner der er meget oppe i tiden er, om affaldet bliver blandet sammen, når det kommer til oplagspladserne.

- Jeg vil gerne lægge hovedet på blokken og garantere, at affaldet forbliver adskilt. Og vi kigger også efter, om der er noget der er endt forkert, som vi lige kan rette på, uddyber han.

Indholdet i de røde kasser med farligt affald bliver i øvrigt håndsorteret, når det kommer til Oudrup. Her står Lars Kastbjerg og sorterer det i op til 26 forskellige fraktioner.

Foruden de 26 fraktioner, så opdeles affaldet hos Vesthimmerlands Forsyning i yderligere 43 fraktioner - hvoraf borgerne møder de fleste når de besøger genbrugspladserne.

Økonomi

Trods de mange fraktioner - opdelinger - så bliver affaldet ikke til et økonomisk overskud for Forsyningen.

- Vi skal betale for at komme af med plast. Faktisk koster de fleste fraktioner penge at komme af med, forklarer direktør Morten Aaby Nielsen, Vesthimmerlands Forsyning.

Alligevel er det en gevinst på to planer. Miljøet vinder, og så er det faktisk billigere at sende plast og meget andet til genbrugsvirksomheder end det er at betale for at få det brændt som affaldsvarme hos Aars Fjernvarme.

Nogle affaldsfraktioner kunne man godt få flere penge for, men det vil kræve en endnu mere grundig sortering.

- Det tror jeg ikke på lige nu. Der er grænser for, hvor meget vi kan forvente at borgerne er parate til at sortere og holde rede på, siger Morten Aaby Nielsen.

I den sammenhæng er der en udvikling på vej. Miljøstyrelsen arbejder med en plan om, at alle kommuner skal sortere ens. I dag er der stor forskel fra kommune til kommune. For eksempel sorteres i Vesthimmerland blød plast som restaffald, mens hård plast er en fraktion for sig. I Aalborg er al plast en fraktion for sig, fordi de har et sorteringsanlæg der senere kan adskille plast i flere typer.

- Jeg er ikke helt sikker på, at det er en god ide, at alle skal gøre det ens. Min vurdering er, at der er nogle typer sortering, der giver mere mening for vores virksomhed, mens andre typer sortering giver mere mening for andre, siger Morten Aaby Nielsen.

Han er dog enig i, at det vil gøre det lettere for borgerne at forstå systemet, hvis sorteringen er ens.

Planer

Om nogle år forventes det, at EU vil kræve en større procentdel af vores affald bliver genbrugt. Hvis det skal lykkes, så skal der tænkes kreativt. Det er de også i gang med hos Vesthimmerlands Forsyning.

- Noget af det der afleveres i vores containere på genbrugspladsen kan godt sorteres yderligere, men det vil kræve ekstra arbejde. For eksempel kan noget læder på en sofa genbruges. Men det kræver, at vi har folk der er klar til at afmontere læderet. Der er også mange andre muligheder. Den slags har vi en dialog med kommunen omkring, siger Morten Aaby Nielsen.